Rainbow Rebel tilbyder en bred vifte af neglebehandlinger - uanset om du ønsker en naturlig forstærkning eller forlængelser med avanceret nailart. Du kan læse meget mere om behandlingerne og hvordan du booker her.
Som uddannet lærer har jeg altid nydt at lære fra mig, men har samtidig længe manglet muligheden for at kunne udfolde min kunstneriske side. Dette løste sig dog i 2019, hvor jeg trådte ind i neglebranchen og ikke så mig tilbage. Jeg har efterfølgende taget en masse kurser, hvor jeg vis godt kan tillade mig at kalde mig selv for uddannet Negletekniker og Certificeret Educator for Light Elegance / Insight Cosmetics Group med speciale i nailart. Dertil har jeg i 2020 vundet en pris ved Danish Nail Award i kategorien "Shooting Star". At kunne kombinere min passion for at undervise med min passion for (negle)kunst giver mig en glæde, der er svær at beskrive med ord. Uden mine dejlige kunder og skønne kursister ville dette ikke være muligt, så tak for jer. Et af mine mål er at bidrage til at højne uddannelsesstandarden i den danske neglebranche, så vi kan sikre os, de bedste vilkår for både kunder og fremtidige negleteknikere. Dette gør jeg blandt andet ved at dele størstedelen af min viden og mine personlige erfaringer GRATIS gennem forskellige platforme.
Mit motto er nemlig "Knowledge has no value unless you use and share it". Velkommen til!